Skal du flytte til Belgien – Vi har over 20 års erfaring med flytning til Belgien
Med mere end 20 års erfaring indenfor udlandsflytninger er Flyttefirma Sjælland din oplagte samarbejdspartner, når turen går til Belgien. Vores mange års erfaring kommer dig til gode, eftersom vi har den fornødne rutine, selv når situationen spidser til.
Hvis du overvejer at hive teltpælene op og rykke dig selv samt familien til Belgien, så har du formentlig allerede mange ting at bekymre dig om. Hvor skal børnene gå i skole? Hvad med arbejde? Disse spørgsmål og mange flere hober sig formentlig op, hvorfor det er essentielt at have en samarbejdspartner tilknyttet, som du kan stole på. Hos Flyttefirma Sjælland kan vi hjælpe med stort og småt i forbindelse med din flytning til Belgien – vi tilbyder blandt andet hjælp med både nedpakning og udpakning af dit indbo. Hver eneste flytning er skræddersyet efter dine behov; vi går gerne en ekstra mil for vores kunder, hvorfor du kan forvente en serviceoplevelse udover det sædvanlige.
Skal du flytte til Belgien – Vi har over 20 års erfaring med flytning til Belgien
Selvom vi tilbyder en førsteklasses flytning til udlandet, så er det ikke ensbetydende med at vi er dyrere end konkurrenterne. Således stræber vi efter at tilbyde dig det bedste og billigste produkt, hvor du som kunde bliver 100 % tilfreds. Derfor har vi gjort det muligt at indhente et uforpligtende tilbud direkte på hjemmesiden; ved at indhente et tilbud, så kan du selv danne dig et indtryk af prisniveauet samt sammenligne os med andre flyttefirmaer. Vi lægger stor vægt på at føre en gennemsigtig prisstruktur, hvor alle dine omkostninger i forbindelse med flytningen er udpenslet sort på hvidt – vi forsøger altså ikke at skjule nogle omkostninger for dig. Du kan indhente et gratis tilbud ved at trykke på knappen herunder, hvorefter du bliver direkte viderestillet til vores online tilbudsformular. Vi forsøger så vidt muligt altid at besvare alle henvendelser samme dag, som vi modtager dem.
Når du skal vælge et flyttefirma, så er der et hav af forhold, som du bør drage ind i overvejelserne, inden du bestemmer dig. Spørgsmål som: hvordan foregår transporten? Hvordan er jeg forsikret i tilfælde af skader og skavanker? Hvad med hjælp til andre ting såsom for eksempel nedpakning og udpakning? Har firmaet mulighed for at hjælpe mig til rette på min nye adresse? For at få den bedste flytteoplevelse, så er det vigtigt, at du tager højde for disse forhold, da det trods alt kan gøre det hele lidt nemmere og mere overskueligt for dig, hvis du på forhånd ved, hvad du kan forvente.
Hos Flyttefirma Sjælland sætter vi en ære i at passe på dit indbo; derfor kan du altid regne med at vi pakker dine ting forsvarligt ind, ligesom de står sikkert på lastbilen hele vejen fra Danmark til Belgien (eller fra Belgien til Danmark). Vi nægter at gå på kompromis med din oplevelse, hvorfor vi altid transporterer indbo med vores topmoderne Mercedes lastbiler, der er udstyret med markedets mest avancerede teknologi. Vores GPS-system leder os således udenom køer og trafikpropper i Tyskland, imens teknologien også hjælper lastbilen med at bremse automatisk, hvis en forankørende laver en pludselig opbremsning på motorvejen. Alt dette er med til at give dig en uvurderlig vished om, at alt foregår som det skal hele vejen til Belgien.
Herudover er lastbilerne betrukket med filt indvendigt samt udstyret med 6 praktiske spænderækker, der sørger for, at såvel flyttekasser som møbler er spændt forsvarligt fast undervejs. Desuden kører lastbilerne på flere lag af luftpuder, der aktivt går ind og afviser stød og ujævnheder fra vejen. Kort sagt er dit indbo sikret efter alle kunstens regler! Ydermere er det også værd at bemærke, at lastbilerne kører langt på literen kontra mange af konkurrenternes ældre modeller, hvilket er med til at fremhæve vores grønne profil. Vi værner om vores kunder og miljøet – som transportfirma mener vi, at sidstnævnte er enormt vigtigt, da vi trods alt kører markant flere kilometer end den gennemsnitlige dansker.
Ovenstående sætter en tyk streg under, at vi fragter dine ting sikkert og bæredygtigt fra A til B. Vi er dog ikke ’kun’ et transportfirma, men hjælper dig også i mange andre facetter af flytningen til Belgien, hvis dette ønskes af dig. Vi springer ikke over hvor gærdet er lavest, men ønsker i stedet at give dig en forrygende totaloplevelse, hvor du får mest muligt for pengene. Derfor tilbyder vi blandt andet hjælp med nedpakningen af dine ting, således du slipper for denne bekymring. Ved at få vores professionelle pakmestre til at håndtere denne del, så kan du være 100 % sikker på, at dit bohave bliver pakket forsvarligt ned. Vi går ikke ned på brugen af flyttekasser eller flyttetæpper, tværtimod. Herudover så bliver dit indbo pakket op til 70 % mere effektivt ned, hvilket munder ud i flere fordele for dig. For eksempel er det ikke sikkert, at du ønsker at flytte alle dine ting med til Belgien, hvorfor det kan være nødvendigt at opmagasinere noget af det. Eftersom prisen på opbevaring typisk beregnes ud fra mængden af indbo, så bliver det altså billigere at få det opmagasineret, når vores pakmestre har klaret nedpakningen for dig.
Ikke nok med at vi er behjælpelige med din nedpakning herhjemme, så tilbyder vores dybt professionelle flyttemænd også at hjælpe med udpakningen på din nye adresse i Belgien. Her kan vi for eksempel hjælpe med at flytte store og tunge møbler op på højere etager, således du slipper for at stå med dette på egen hånd. Her kan gode råd ellers normalt være dyre – ved at indgå en aftale med os, så kan dette dog vælges til en utrolig favorabel pris!
Vi har selvfølgelig styr på alle forsikringer, toldpapirer og lignende. Dette er din sikkerhed for en god flytteoplevelse, hvor dine ting ikke pludselig bliver fanget i tolden eller er gået i stykker uden at de er forsikret. Udover de gængse udlandsforsikringer har vi indgået en samarbejdsaftale med ét af Danmarks største møbelsnedkerier, som tager sig af at udrede eventuelle skader sket under transport. Dette er selvfølgelig på vores regning! Det er dog meget sjældent at det er nødvendigt med en reparation, eftersom vi forebygger langt de fleste skader, ved at gå meget omhyggeligt til værks. Vi respekterer dit indbo, som var det vores eget, hvorfor vi kun i meget få tilfælde står tilbage med en skadessag efter en flytning. Skulle uheldet imod forventning være ude, så løber vi dog ikke fra vores ansvar – tværtimod. Ydermere er vi medlem af DMF, Dansk Møbeltransport Forening, hvor ét af de mange optagelseskrav er, at man har en gyldig udlandsforsikring, når man fragter gods til udlandet.
Når du vælger os som dit flyttefirma, så står alt vores moderne udstyr naturligvis til rådighed igennem hele forløbet. Det betyder, at vi blandt andet tager vores flyttelift med ud til nedpakningen af dine møbler, hvis der for eksempel skal transporteres store møbler ned fra 1. sal. Desuden er flytteliften også ideel i lejlighedskomplekser, hvor det ellers kan være svært at få bakset de store (og ofte meget tunge) ting ned ad trapperne.
Udover flytteliften så har vi også flere ergonomiske sækkevogne, der kan ’gå’ på trapper. Dette gør det nemmere at få flyttekasser og lignende ned, uden at vores flyttemænd får ondt i ryggen af de mange besværlige løft. Desuden er sækkevognene også gode til hårde hvidevarer og lignende.
Vores udstyr kan naturligvis også benyttes til udpakningen af dine ting i Belgien, hvis du skal bo i en lejlighed eller skal have flyttet store ting op på 1. sal i dit nye hus.
Ikke nok med ovenstående så har vi minsandten endnu flere esser i ærmet; du kan nemlig få gratis flyttekasser og flyttetæpper som kunde hos Flyttefirma Sjælland. Her er der rigtig mange penge at spare, eftersom flyttekasser i gennemsnit koster 100 kroner per styk i almindelig handel. Denne omkostning har vi helt fjernet for dig, ved at tilbyde gratis flyttekasser til alt dit indbo. Flyttekasserne er naturligvis helt gratis, hvilket vil sige ingen depositum eller skjulte omkostninger. Som en ekstra bonus får du endda lov til at beholde dem, når vi er færdige med flytningen. Flyttetæpperne er også inkluderet i prisen; her kan du også spare en pæn sum penge, da en normal nedpakning af en lejlighed typisk inkluderer brug af omkring 100 tæpper. Tæpperne går nemlig ind og forebygger ridser og skrammer på overfladen af dine møbler – tæpperne er særligt vigtige, når dit indbo skal fragtes de godt og vel 800 kilometer til Belgien, som trods alt gør møblerne lidt mere udsatte, end hvis de blot skulle fragtes fra Fyn til Jylland.
Ydermere så har vi også mulighed for at tilbyde dig en billig opmagasinering af dine ting i såvel en kortere som en længere periode. Den første løbende måneds opbevaring er for eksempel helt gratis, hvorefter vi kun tager et mindre beløb per palle i månederne fremover. Mange danskere vælger, at beholde flere af deres ting i Danmark, imens de bor i udlandet, hvor vores billige opmagasinering altså er den helt ideelle løsning, hvis du skal have fremlejet din lejlighed eller dit hus i perioden og derfor tømt den for møbler. Opbevaringen på vores lager er desuden helt gratis, hvis du ’bare’ skal vente på en snarlig afgang til Belgien.
Vores lager er Danmarks største af sin slags på hele 4000 m2. Lageret ligger blot 15-20 minutters kørsel fra København ved motorvejsafkørslen få minutter fra Hedehusene. Hos Flyttefirma Sjælland kan du opbevare dit indbo trygt, eftersom lagerets sikkerhed er helt i top. Vi har blandt andet videoovervågning døgnet rundt samt indhegning omkring hele bygningen, således ubudne gæster holdes på afstand. Herudover så er lageret opvarmet, hvorfor du sagtens kan have elektronik og andre skrøbelige møbler stående hos os.
På trods af vores højteknologiske udstyr og effektive lagerstyringsprogrammer, så er vores lager ikke dyrere end markedets mange alternativer, tværtimod. Vi har oplevet flere eksempler på kunder, der tidligere har haft deres indbo opbevaret på et self-storage lager for 2000 kroner i måneden, men i dag har den samme mængde indbo stående hos os til det halve.
Du kan selvfølgelig hente et gratis og uforpligtende tilbud på din opbevaring via hjemmesiden, hvis du er interesseret i at se hvad det koster i praksis for netop din mængde bohave.
Nyttig viden om livet i Belgien
Der kan være mange gode grunde til, at du overvejer at skifte hverdagen i Danmark ud med en ny i Belgien. Det kan for eksempel være, at du ønsker, at forfølge din drøm om at arbejde i én af EU’s mange institutioner, der hører hjemme i Bruxelles, eller bare har lyst til at prøve noget nyt. Uanset hvad, så kan vi hos Flyttefirma Sjælland hjælpe dig godt til rette.
Som dansk statsborger er det intet problem at flytte til Belgien; heller ikke i en længere periode, om end du i så fald skal melde dig ind i det belgiske folkeregister samt melde din udlandsflytning til din danske kommune. Arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU betyder, at der ikke er nogle store udfordringer rent praktisk i forbindelse med at hive teltpælene op og søge job i Belgien. Der er med andre ord ingen besværlige ansøgningsprocesser vedrørende visa og lignende, som hvis du skulle flytte til et land udenfor EU.
Den gennemsnitlige skattesats i Belgien er i øvrigt 43,9 % (den danske gennemsnitssats er 47,6 %).
Der er som sagt mange grunde til, at flere og flere danskere vælger at flytte til Belgien. Blandt andet er landet hjemsted for mange af de største institutioner i EU samt NATO. Derfor er det mange gange i arbejdsøjemed, at folk vælger, at hive teltpælene op og flytte til Belgien. At Bruxelles er hjemsted for EU afspejles sig også i landets befolkning, hvor op imod 25 % er udlændinge. Særligt hovedstaden er fyldt med nationaliteter, sprog og forskellige folkefærd – Bruxelles er verdenskendt for sin mangfoldighed, hvor der er plads til alle.
Hvad skal jeg være opmærksom på, før jeg flytter?
Før du flytter til Belgien, så skal du naturligvis have styr på alt det praktiske i forbindelse med flytningen. Som sagt er der ikke så meget bøvl med at flytte, melde sig ind i folkeregistreret osv., eftersom landet er medlem af EU. Der er dog andre forhold, såsom de sproglige udfordringer, som kan påvirke din tilvænningsperiode. Således tales der forskellige sprog alt afhængig af hvor i Belgien, man opholder sig. Dette skyldes at landet er inddelt i forskellige sprogdistrikter – de tre officielle sprog i landet er: nederlandsk (flamsk), fransk og tysk.
I syd bliver der primært talt fransk, da den sydlige del af Belgien grænser op imod Frankrig. I øst bliver der typisk talt tysk, imens det nordlige Belgien præges af landets ’modersprog’, nemlig flamsk. Bruxelles, som er den by med afstand flest danskere flytter til, tales der både fransk og nederlandsk. Før du flytter kan det være en god idé, at deltage i et eller flere sprogkurser, således du har et mindre ordforråd på plads, inden du pludselig står midt i det hele. Ved at kunne de mest gængse gloser bliver din tilvænning noget nemmere.
På trods af at Belgien arealmæssigt ikke er meget større end Jylland, så bor der alligevel 10,8 millioner mennesker i landet. Hovedstaden Bruxelles er også landets største by med 1,1 millioner, hvoraf mange er udlændinge – dels medarbejdere og lobbyister ved EU og dels indvandrere fra særligt Tyrkiet.
Udover at være kendt som hele Europas hovedstad, så er Belgien også kendt for deres stolte øltraditioner. Som tilflytter til Belgien skal du være opmærksom på, at mange af de lokale øl har et højt alkoholindhold, hvorfor du ikke bør kombinere øl med efterfølgende bilkørsel.
Belgien blev desuden erklæret uafhængig fra Nederlandene i 1830, og spillede herefter en afgørende rolle i udformningen af EU, hvorfor mange af de vigtigste EU institutioner hører hjemme i landet den dag i dag.
Udover Bruxelles så er store byer som Antwerpen, Brügge og Leuven også værd at nævne, når snakken falder på Belgien.
Uanset om du skal flytte til Bruxelles, Antwerpen eller en helt tredje by i Belgien, så kan vi hos Flyttefirma Sjælland hjælpe dig. Vi har allerede foretaget et hav af flytninger til landet, hvorfor vi med sikkerhed også kan varetage din. Desuden er vi også specialister i at flytte fra Belgien til Danmark, hvis dette skulle have din interesse.
For at komme i gang skal du blot ansøge om et gratis og uforpligtende tilbud via vores online tilbudsformular. Indenfor kort tid får du tilsendt et tilbud på mail, som du herefter kan forholde dig til. Vores kundeservice sidder desuden klar på 50 99 99 99, hvis du ikke har fået besvaret alle dine spørgsmål herover.