Flytning til Luxembourg
Flyttefirma Sjælland er din flyttepartner, hvis du skal flytte fra Danmark til Luxembourg eller fra Luxembourg til Danmark. I mere end 20 år har vi således varetaget et hav af danskeres flytning til udlandet, heriblandt også til Luxembourg, hvilket selvsagt giver os en uvurderlig erfaring og knowhow, som du kan drage nytte af igennem hele forløbet.
Når man hiver teltpælene op og flytter til et nyt land, så er der altid nogle ting, man skal være opmærksom på. Dette gælder naturligvis også, når man flytter til Luxembourg. Selvom det hele kan virke simpelt, da turen på cirka 900 kilometer foregår på almindelige veje, så er der nogle toldregler, forsikringspapirer, vejafgifter og lignende, som man simpelthen bliver nød til at tage højde for. Derfor vælger mange at tilknytte et professionelt flyttefirma, som kan hjælpe med alle ovenstående forhold. På denne måde undgår man mange ubehagelige overraskelser, ligesom hele transporten foregår under ordnede forhold, hvor dit indbo blandt andet er forsikret hele vejen. Hos Flyttefirma Sjælland har vi i årenes løb håndteret mange succesfulde flytninger til Luxembourg, hvorfor vi selvsagt mener, at vi er det oplagte valg, hvis du som dansker overvejer at flytte fra Danmark til Luxembourg eller fra Luxembourg til Danmark.
Flytning til Luxembourg
Vi er en professionel og dedikeret samarbejdspartner, der altid sætter dine behov i centrum. Det betyder, at to flytninger aldrig er ens, da dine individuelle behov for assistance og hjælp med garanti vil adskille sig fra andres. Vi er derfor enormt gode til at tilpasse os omstændighederne, hvilket skyldes vores firmas fleksible opbygning, hvor flyttemændene trives i et sundt og ambitiøst arbejdsmiljø, der selvsagt udmønter sig i en bedre oplevelse for dig som kunde. Vores flyttemænd er desuden branchens bedst betalte, hvilket naturligvis er med til at sætte overliggeren højt. Vi er af den overbevisning, at glade medarbejdere i sidste ende kommer vores kunder til gode, hvorfor vi altid sørger for et positivt arbejdsmiljø, hvor vores flyttemænd glæder sig til at møde ind om morgenen. Herudover er vi medlem af DMF, Dansk Møbeltransport Forening, hvilket også sætter en tyk streg under vores professionalisme. Hos os foregår alting efter bogen, hvorfor vi godt tør garantere dig en problemfri udlandsflytning til Luxembourg.
Er du interesseret i at høre nærmere om vores flytteservice samt få et uforpligtende tilbud på netop din flytning til udlandet? Så kan du på bare få minutter udfylde vores online tilbudsformular, hvorefter vi sender et flyttetilbud til dig kvit og frit. Vi forsøger så vidt muligt at vende tilbage med et tilbud samme dag, som du udfylder formularen. Det hele er som sagt gratis og uforpligtende – vores tilbud er i øvrigt også gældende fremover, hvorfor du sagtens kan indhente tilbuddet i dag, selvom selve flytningen først er aktuel om for eksempel 6 eller 12 måneder. For at komme i gang skal du blot klikke på den røde knap herunder, som viderestiller dig til vores online tilbudsformular.
Der er mange gode grunde til at vælge Flyttefirma Sjælland, hvis du har brug for en professionel, dedikeret og entusiastisk samarbejdspartner. Således går vi ind til alle opgaver med et smil på læben, uanset om der er tale om en mindre privatflytning eller en stor erhvervsflytning. Størrelsen på opgaven ændrer altså ikke vores fokus, som altid er, at du skal have en suveræn flytteoplevelse. Dette gør sig også gældende når turen går til Luxembourg, hvor det hele er lidt mere besværligt end hvis der er tale om en almindelig indlandsflytning. Ikke desto mindre så er vi gearet til opgaven, hvilket blandt andet skyldes vores erfaring, som kommer dig til gode i mange facetter af flytningen.
Når vi foretager en udlandsflytning, så tilbyder vi for eksempel altid hjælp til nedpakningen af dit indbo. Dette skyldes primært, at du formentlig allerede har mange ting at bekymre dig om, hvorfor selve nedpakningen af dine nuværende ejendele kan virke uoverskuelig. Her træder vi ind og hjælper til. Vores professionelle pakmestre har igennem tiderne varetaget et hav af nedpakninger, hvor der stort set altid spares op imod 60-70 % af pladsen – dette gør i sidste ende flytningen billigere for dig, hvorfor det altså ikke kun er en tidsbesparende løsning, men også det mest fornuftige set fra en økonomisk synsvinkel. Du er naturligvis selv velkommen til at deltage i nedpakningen i selskab med vores pakmestre, således du ved selvsyn kan se, at alt foregår efter bogen.
Når vi hjælper dig med at pakke dit indbo, så har vi naturligvis vores innovative og topmoderne udstyr med os, hvilket blandt andet inkluderer ergonomiske sækkevogne samt en forrygende møbellift. Disse ‘værktøjer’ gør de fleste flytninger langt nemmere, da det pludselig er en formsag at transportere store møbler ned fra etagebyggerier. Vores flyttelift kan komme ind i alle baggårde, selv de smalleste på Nørrebro, hvorfor du ikke behøves at bekymre dig om, hvordan du nogensinde skal få sofaen eller sengen ned fra tredje etage. Som sagt er dette udstyr en del af den samlede pakke; vi har derfor både udstyret med når vi pakker dine ting ned i Danmark samt når vi pakker dem ud igen i Luxembourg.
Ydermere så betyder vores effektive nedpakning også at dit indbo bliver billigere at opmagasinere, hvis du ikke ønsker, at alle dine ejendele skal med til Luxembourg. Mange vælger således at opmagasinere nogle af deres møbler i perioden, eftersom det ofte ikke er nødvendigt at flytte alt med. Hos Flyttefirma Sjælland har vi Danmarks største opbevaringslager på 4000 m2, hvor prisen udregnes ud fra mængden af indbo samt hvor meget dette fylder. Det betyder, at din opbevaring bliver billigere, hvis dine ting er pakket mere effektivt ned. Som sagt sørger vi for, at indboet fylder op til 70 % mindre end hvis du selv pakker det, hvorfor opmagasineringen bliver markant billigere, uagtet om du vælger vores lager eller et andet depot
Når vi fragter dine ejendele de godt og vel 900 kilometer fra Danmark til Luxembourg, så foregår det hele på vores topmoderne Mercedes lastbiler. Heller ikke på dette punkt går vi på kompromis med din sikkerhed, hvorfor vi godt tør garantere, at vi er markedets med afstand sikreste løsning. Således er vores Mercedes lastbiler udstyret med det nyeste udstyr, der gør hele transportdelen skudsikker. Vores lastbiler kører blandt andet på flere lag luftpuder, som afviser stød og lignende fra huller i vejen. På denne måde undgår vi mange skadessager, da lastbilerne simpelthen afviser skaderne, før de opstår. Her skiller vi os ud fra mange andre flyttefirmaer, som har lastbiler der kører på almindelige bladfjedre.
Herudover så er lastbilerne udstyret med 6 spænderækker og betrukket med filt indvendigt, hvilket også er med til at højne sikkerheden. Vi sørger altid for at møbler og indbo er spændt forsvarligt fast, således du undgår ridser og lignende under transporten.
Sidst, men absolut ikke mindst, så har vi også det nyeste teknologi installeret i lastbilerne, hvilket blandt andet betyder, at vi altid overholder tidsplanerne, da GPS-systemet opdateres minutiøst, således vi undgår køer og lignende på de tyske motorveje. Alt i alt så garanterer vi altså at dit indbo kommer sikkert fra Danmark til Luxembourg, uagtet om der er tale om en mindre forsendelse på et par paller eller en hel lastbil med møbler og flyttekasser.
Hvis uheldet imod forventning skulle være ude, så har vi en aftale med Danmarks største møbelsnedkeri, hvor vi reparerer dine møbler kvit og frit. Som en del af vores service, så kører vi først videre, når du har gennemgået møbler og indbo for skader og skavanker. Hvis der er kommet en ridse, så sender vi den til møbelsnedkeriet med det samme, som herefter udreder skaden på vores regning. Som sagt forebygger vi dog stort set alle skader, hvorfor det kun er i sjældne tilfælde at en reparation kommer på tale.
Er du stadig ikke overbevist om, at vi er det bedste flyttefirma på markedet? Så har vi heldigvis stadig et par esser i ærmet! Som kunde hos Flyttefirma Sjælland får du således gratis flyttekasser til nedpakningen af dit indbo; her kan du hurtigt spare flere tusinde kroner, da en flyttekasse i gennemsnit koster imellem 90 og 120 kroner. Du kan få alle de flyttekasser du har brug for ganske gratis hos os – ingen depositum eller skjulte gebyrer. Som en ekstra bonus får du endda lov til at beholde dem, når flytningen er overstået. Det betyder, at hvis du en dag skal flytte fra Luxembourg og tilbage til Danmark (eller et andet land for den sags skyld), så har du allerede de flyttekasser, som du har brug for! Udover flyttekasserne så kan du også hente gratis flyttetæpper, således dine møbler kan blive pakket forsvarligt ind.
Udover ovenstående så tilbyder vi også gratis opmagasinering af dine ting, hvis du skal vente på en afgang til Luxembourg. Selvom vi ofte kører turen, så skal det hele passe med vores ruteplanlægning, hvorfor der indimellem kan gå et par dage imellem afgangene. Her behøves du dog ikke finde et alternativt depotrum eller lignende, da vi kvit og frit opbevarer tingene på vores store opbevaringslager i Hedehusene blot 15 minutters kørsel fra København. Hos Flyttefirma Sjælland står dine ting sikkert, da vores lager blandt andet er tyverisikret og videoovervåget 24 timer i døgnet. Ydermere er lageret opvarmet, hvorfor du også sagtens kan have elektronik og andre skrøbelige ejendele stående.
Vil du gerne have nogle af dine ting stående på vores lager, imens du bor i Luxembourg? Bare rolig – vi har med sikkerhed også et godt tilbud på dette! Vi er som regel billigere end et ’self-storage’ lager, da vi gør alt for at udnytte pladsen på lageret bedst muligt. Det betyder blandt andet, at vi filmer hele paller med flyttekasser, således de fylder mindst muligt samt står mest sikkert. Herudover har vi store møbelcontainere til møbler og andet inventar, der ikke kan være i flyttekasser. Vi har flere eksempler på kunder, der tidligere har betalt 2000 kroner i måneden på et self-storage lager, men nu har opbevaret den samme mængde indbo hos os til under 1000 kroner.
Igennem hele forløbet bliver du assisteret af branchens bedste flyttemænd, der gerne går en ekstra mil for at opfylde dine behov. Vores service og dedikation gør os til det oplagte valg, når du skal flytte til Luxembourg! Når du indhenter et flyttetilbud er vi ikke nødvendigvis det billigste valg set på prisen alene; drager du ovenstående forhold ind i ligningen, så er vi dog på lang sigt det klart sikreste og billigste valg.
Luxembourg er ét af de mindste lande i Europa med et areal på blot 2.586 kvadratkilometer (Danmarks areal er til sammenligning 43.098 km2). Landet er attraktivt af mange grunde, da levestandarden for eksempel er blandt de højeste i hele verdenen. Særligt finanssektoren er velfungerende og skaber grobunden for landets gode økonomi, imens sekundære sektorer som transport og kommunikation også bidrager positivt til landets velstand. Med grænse til Belgien mod nord/vest, Tyskland mod øst og Frankrig mod syd, så er der desuden masser af muligheder for at besøge andre lande, imens du bor i Luxembourg.
I det lille Storhertugdømme bor der cirka 500.000 mennesker, hvoraf omkring 95.000 bor i selve Luxembourg By. Det skønnes at omkring 43 % af landets indbyggere er udenlandske statsborgere; Den Danske Ambassade i Luxembourg har oplyst at der bor godt og vel 2000 danskere i landet. Der er flere grunde til at landet er attraktivt for danskere; særligt landets gode økonomi er væsentligt, da dette giver masser af muligheder for jobs og lignende. Desuden flytter mange selvstændige også til området.
Udover at være velfungerende rent økonomisk, så har Luxembourg også meget at byde på rent attraktionsmæssigt. Selvom landet er forholdsvist lille, så er atmosfæren hyggelig, imens landets indbyggere er vant til udenlandske statsborgere, hvilket også er et plus, da alle bliver taget godt imod. Hvis du ønsker idyl, natur og hyggelige omgivelser så er Luxembourg helt sikkert et godt valg!
Hos Flyttefirma Sjælland har vi hjulpet mange danskere til rette i Luxembourg – derfor kan vi med sikkerhed også sørge for, at du falder godt på plads i Storhertugdømmet. Du kan igennem hele flytningen drage nytte af vores erfaring, da vi kender alt til toldregler, vejskatter og lignende i landet. På denne måde kan vi guide dig igennem, således du i sidste ende får en positiv oplevelse. Det er selvfølgelig lidt af en omvæltning at flytte fra de vante rammer herhjemme til et helt nyt land – derfor sidder vi klar til at assistere dig på telefonen, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om det ene eller andet. Desuden kan du også hurtigt indhente et uforpligtende tilbud på netop din flytning via vores online tilbudsformular.